Da Salling Group 27. april kom ud med et regnskab med en omsætningsvækst på 15 pct. til rekordhøje 83 mia. kr., var årets indiskutable vækstvinder i dagligvarehandlen kåret.
Men holder man sig til salgsudviklingen indenfor Danmarks grænser, tegner der sig et lidt andet billede.
Det viser RetailNews' gennemgang af seks af de største dagligvarevirksomheders regnskaber: Salling Group, Coop Danmark, Rema 1000, Dagrofa, Nemlig.com og Løvbjerg.